Helhedsplanen for Kildeparken i Aalborg er en symbolsk rumlig og dynamisk komposition af linier, cirkler og flader, der nyfortolker kildens forløb gennem parken.
Parkens eksisterende karakterfulde elementer og steder fastholdes og forbedres. Der tilføres nye beplantningslementer med differentierede udtryk – fra elementer med intensivt udtryk som f.eks. staudebede til elementer med mere ekstensivt udtryk som f.eks. skovholme.
Parken får stor spændvidde i lys- og skyggeforhold, åbne arealer og lukkede steder, intensivt og ekstensivt udnyttede områder, elementer og pauser samt skalaforhold.