Biskoppens have

bisp 5

Haven til bispeboligen i Aarhus er blevet renoveret. Nye strukturer af taks strammer havens geometri op og understreger perspektivet.

bisp 2
bisp 4
bisp 3

Haven til bispeboligen er uændret til gadesiden. Til havesiden har havens prægtigste træer samt en halvcirkulær buksbomhæk omkring terrassen dannet udgangspunkt for etablering af en ny stedsegrøn struktur i form af to symmetriske bueformede bede i havens længderetning. På tværs af de bueformede bede er der asymmetrisk etableret ovale taksformer i varierende størrelser og efterhånden også i varierende højder, som vil tilføre haven karakter, skabe diffuse rum samt understrege perspektivet.
Indenfor de bueformede bede findes forskellige bunddækkende beplantninger og solitære, blomstrende buske, som giver farvespil og årstidsvariation. Set fra terrassen får øjet hvile på en ugle i et lille, grønt hækrum.

Bygherre     Aarhus Stift 
Areal            800 m2
Anlagt          2017
Ydelser        Projektforslag og tilsyn